Browsing Category

10 tilfældige

0 In 10 tilfældige/ Personligt

SUNDAY UPDATE #15

Åh, kære søndag; Eddie og jeg er alene hjemme og han ligger og snorker op ad mit ben, mens jeg hele dagen har sidder i sofaen, i skrædderstilling og skrevet speciale. Senere skal Dennis og jeg hjem til min far og spise burger – det glæder jeg mig virkelig meget til!

NEXT WEEK

  • Skal jeg købe adventsgaver til Dennis – jeg har allerede én på plads. Han læser ikke bloggen normalt, men altså hvis han gør, så ved han nu at der venter ham adventsgaver 😉 Det er altid svært at finde på noget til drenge – det ville være meget lettere hvis jeg var kærester med en pige.
  • Jeg skal filme nogle youtube-videoer med sødeste Nelle. Jeg glæder mig til at dele resultatet med jer. Der er jo en smule stille på min kanal og det er simpelthen fordi jeg knokler med specialet, jeg glæder mig helt ustyrligt til at det er overstået!
  • Der skal pyntes op til jul hjemme hos min far. Traditionen tro samles Daddy Cool, min søster, drengene (svigersønnerne) og jeg til en hyggelig dag, hvor vi forvandler hytten til en dejlig julestue. Vi har dog snakket om at gøre det lidt pænt i år, normalt ligner det at Julemanden har kastet op over alle møblerne – hvis I kan følge mig 😉

Jeg tænker over ..

  • Hvor meget jeg bare gerne vil være færdig med det her speciale – undskyld jeg nævner det igen og igen, men jeg er virkelig træt af det i øjeblikket.
  • Hvor glad jeg er for at have Eddie – en dag som i dag, hvor jeg sidder alene i sofaen er det guld værd at have min lille hund at putte med. Jeg elsker ham over alt og brokker mig ikke over en gåtur i regnvejr, for det vil jeg langt hellere end at undvære ham.
  • At mit humør egenligt er ved at blive en lille smule bedre, end det var i sidste uge. Som sagt bliver jeg bare melankolsk på denne årstid ,og tanker om livet og døden fylder meget i mit sind, men det er okay, for det skal der også være plads til.
  • Hvor meget jeg glæder mig til at spise burger fra MAX senere – over and out 😉

 

0 In 10 tilfældige

10 ting jeg vil lave i efteråret

Okay, jeg ved godt at jeg har nævnt det mange gange på the gram (er det kikset at kalde det, dét?) MEN jeg elsker altså bare efteråret – sidste år skrev jeg en liste over 10 ting jeg elsker ved efteråret – så det ville være lidt kedeligt at lave igen, så denne gang kommer jeg med en liste over 10 ting jeg gerne vil lave, dette efterår (måske med en enkelt genganger eller to, fra efterårs-elsker-listen).

10 ting jeg vil lave i efteråret

  1. Gå ture i den friske luft; en af grundene til at jeg elsker efteråret er at luften bliver frisk og man kan gå udenfor og tage en dyb frisk indånding – det giver mig virkelig ro i sjælen.
  2. Gå i alt mit yndlingstøj og makeup; for det tillader efteråret – man kan rent faktisk tage lækkert tøj, sko og makeup på, uden at være ved at smelte (det her er en genganger for sidste år).
  3. Jeg vil gerne ud og spise med Dennis; god mad og vin, en gåtur i Københavns gader, lange snakke og lidt tid til at finde ind til hinanden, nu når vi altid har så travlt.
  4. Holde pressedag med PR – pressedagene er nok årets fedste dage med besøg af en masse skønne mennesker i showroom. Det glæder jeg mig helt vildt til!
  5. Fejre at jeg fylder 25 år! Det er på søndag d. 15/10. På selve dagen fejrer jeg det med min tætteste familie, og i november har jeg inviteret mine næreste veninder på kage på La Glace. Jeg har aldrig prøvet at spise kage der, men jeg har hørt meget godt om stedet.
  6. Jeg skal da også lige have shoppet noget nyt efterårstøj – jeg har desuden et par samarbejder som jeg glæder mig til at vise jer, med nogle forskellige fede styles, til efteråret.
  7. Jeg vil samle kastanjer i Fælledparken, med Eddie, Dennis og To-go-kaffe. Jeg elsker virkelig at bo på Østerbro, og jeg prøver virkelig at minde mig selv om, at nyde nuet og nyde at vi er så heldige at bo lige her.
  8. Jeg vil lave hyggeaften/dag med dyner, stearinlys og en masse chokolade!
  9. Apropos stearinlys; så elsker jeg at have tændt stearinlys – og det giver bare bedre mening om efteråret, end når det er varmt udenfor. Det skaber virkelig noget hygge.
  10. Drikke chailatte – det minder mig virkelig om efteråret og så smager det bare vildt godt.

Forsæt gerne listen i kommentarfeltet 🙂

0 In 10 tilfældige/ Personligt

Sunday Update #9

Godaften piger, jeg er helt færdig efter en lang mandag. Jeg kunne ikke rigtig falde i søvn i går; det var som om jeg ikke gad sove – kender I den følelse? Jeg var egenligt træt, men havde bare lyst til at ligge og se youtube. Nu til en omgang update;

THIS WEEK

  • Var jeg inviteret til et super fedt event, nemlig åbningen af Danmarks største Matas – den ligger i Rødovre Centrum. Den er virkelig smuk og spændende – der er rigeligt af skønne produkter at tage fat i og så ligger der en StyleBox, hvor jeg fik ordnet mit hår – som I kan se på billedet herunder.
  • Jeg drak kaffe med sødeste Malue – det var så lang tid siden vi har set hinanden, og det var så skønt. Vi deler begge en stor interesse for det spirituelle og åndelige, så det kan vi virkelig nørde over.
  • Jeg filmede et søster-tag med min søster – det kommer online på min youtubekanal, om to uger. Jeg glæder mig til I skal se det, for jeg tror virkelig det bliver godt og sjovt.
  • Jeg var sammen med Dennis i weekenden – det er virkelig længe siden jeg har haft tid sammen med ham, og det er så rart. Jeg havde nærmest glemt hvordan det var at være sammen, bare os to. Vi slappede af i lejligheden og gik ture i efterårs vejret – så bliver det ikke bedre.

NEXT WEEK

  • Jeg skal skrive speciale speciale speciale!
  • På torsdag sker der noget vildt, faktisk to vilde ting. Eddie skal for det første kastreres, og jeg glæder mig bare til at det er overstået. Han er jo min lille elskling, så jeg kan ikke lide at skulle aflevere ham til dyrelægen. OG så skal jeg selv have skåret mit tungebånd over – det lyder lidt voldsomt. Sagen er den at jeg har et kort tungebånd og det sidder og hiver mit tandkød væk fra tænderne – det skal ordnes nu. Det tager ca. en halv time og jeg glæder mig bare utroligt meget til at torsdagen er overstået, og Eddie og jeg kan ligge os i sengen og putte – også sammen med Dennis, som heldigvis har fri både torsdag og fredag.
  • Planlægger desuden at spise en bøtte Ben&Jerrys efter torsdagens strabadser!
  • Lørdag skal jeg til fest. Mormor her har ikke været ude i evigheder, så det glæder jeg mig virkelig til.
  • Og jeg skal spise brunch med to helt fanatastiske piger, der altid for mig helt ned på jorden.