0 In Sundhed

Min første yogatime

I dag var jeg til min første rigtige yogatime. Jeg har i mange år haft en stor interesse for yoga, og jeg har både lavet yoga herhjemme på stuegulvet, ved at følge youtubevideoer og været til yogatimer i Fitness World. I dag var jeg så til en yogatime hos [jo:ga]. Jeg var afsted med min skønne kollega, som har gået der et stykke tid – og hun lovede mig, at hun ikke ville grine af mig, hvis det gik helt galt. Dét gjorde det heldigvis ikke.

Vi tog direkte fra arbejde og hen til [jo:ga]’s lokaler, som er i gåafstand fra kontoret. Vi fik lige smidt vores ting i omklædningsrummet, og så var det ellers tid til at gå i gang. Selve timen fløj afsted – jeg kiggede kun få gange på uret, men det var nærmest ikke nødvendigt, fordi det ene øjeblik tog det andet. Timen i dag var ikke så fysisk udfordrende, hvilket var rart for mig, da jeg jo ikke havde prøvet yoga, på denne måde, før. Øvelserne vi gennemgik var blandt andet hunden, krigerstillingerne, kobraen og båden – så nu kan jeg være rigtig yoga-fancy og slynge om mig med begreber, som om jeg har gået til yoga hele mit liv. 😉
Gennem hele timen blev vi guidet af træneren, som med en rolig stemme fortalte os hvordan vi skulle udføre de forskellige øvelser. Timen startede siddende med lukkede øjne og sluttede liggende på gulvet – en rigtig dejlig måde at komme ind og ud af træningen på.

Jeg synes virkelig der er noget fantastisk over yoga, man kommer helt ned i gear og fokuserer kun på øvelserne og sin vejrtrækning. Og så må jeg indrømme at det virkelig er imponerende at se de øvede yogister (er der noget, der hedder det?) og hvor smidige de er – dér har jeg virkelig noget at stræbe efter.

Det eneste negative var at jeg ikke havde taget en vandflaske med, så jeg var virkelig tørstig da jeg kom hjem – det husker jeg lige næste gang.

Jeg har desuden været vildt sukkertrængende for tiden og jeg har haft svært ved at spise sundt, men i dag er det gået godt (selvom jeg har tænkt meget på kage, haha) for jeg så yogatimen som en chance for at give mig selv et lille reboot og et skub i den rigtige retning. Så jeg har kunne holde gejsten til at spise sundt oppe, hele dagen.

Timen vi tog hed Ydmyg Kriger, hvis I skulle få lyst til selv at kaste jer ud i det – jeg havde i hvert fald en rigtig skøn oplevelse. 🙂
Jeg fik ikke taget nogle billeder, så i stedet får I et billede fra en skøn solskinsdag på Ystad Saltsjöbad.

Xx A.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply