top of page
Hvad er astrologi?
Astrologien tager udgangspunkt i, at planeternes bevægelse i universet påvirker vores daglige færden her på jorden. Vi har alle et fødselshoroskop som er skabt ud fra den præcise dato, tid og sted som vi er født. Dette fødselshoroskop rummer information om de potentialer, udviklingsmuligheder og gaver, vi har med os ind i denne inkarnation. Horoskopet kan fortælle os om hvilke kort vi har på hånden - vi kan igennem fødselshoroskopet kigge på forskellige tematikker, f.eks.: Sjæleformål, personlige mål i tilværelsen, karrirere, hvordan vi høster, hvordan vi slapper af, hvor vi har udviklingsarbejde at gøre, kærlighed og meget mere. Horoskopet kan til gengæld ikke fortælle os hvilke potentialer vi skal gøre brug af - det er helt op til os selv, hvilke potentialer vi vælger at bruge. Vi har altid vores frie valg og det er igennem vores frie valg at vi former vores nutid og vores fremtid.
Som astrolog tager jeg ikke valg på dine vegne, men kortlægger de potentialer som står i dit horoskop. Min egen oplevelse med, at få læst mit horoskop er en følelse af at komme hjem til mig selv - både mine potentialer, udviklingsmuligheder og sjælekald har skabt dyb genklang i mig og har været et vigtigt redskab på min vej i dette liv.
Astrologien er et fantastisk værktøj som vi kan bruge til vores fordel, udvikling og retning her i tilværelsen. Det rum vi går ind i, i en astrologisk session er et helligt rum hvor vi åbner op for de budskaber der er vigtige for dig at modtage, på det givne tidspunkt. Hvis du kan mærke i dit hjerte, at en horoskoplæsning kalder på dig, vil det være mig den dybeste ære at tage imod dig.
Igennem astrologien kan vi åbne op for, eller blive støttet, på vores færden på den indre vej. Den indre vej er vejen vi går, når vi balancerer den fysiske verden og den åndelige/indre verden - når vi har bevidstheden om at vi er sjæl i krop og at vi er kommet ned i denne inkarnation for at bidrage til vores omverden. For at lyse, nyde, lære, udvikle os - samt at være i kærlighed med vores medmennesker. Jeg ser frem til at tage imod dig og støtte dig på din udviklingsrejse, kære sjæl.
bottom of page