Salgspolitik
Virksomhed: Amalie Brohus
CVR nr: 42212253
Mail: astro@amaliebrohus.dk
Telefon: 22 76 82 12
Hvem er parterne
Denne salgspolitik gælder mellem mig, Amalie Brohus, som tilbyder astrologiske 1:1-sessioner, forløb, workshops og kvindecirkler, og mine klienter – som primært er kvinder.
Betalingsbetingelser
Ved fysiske 1:1-sessioner betales via MobilePay GetPaid efter endt session.
Ved online 1:1-sessioner betales via MobilePay betalingslink enten en uge før sessionen eller umiddelbart efter.
Ved kvindecirkler, workshops eller 1:1-forløb, som betales på forhånd, benyttes også MobilePay betalingslink.
Alle mine ydelser kan desuden betales via almindelig bankoverførsel, hvis klienten foretrækker dette.
Forbrugerens fortrydelsesret
Ved 1:1-sessioner gælder en 24 timers afbudspolitik. Det betyder, at afbud skal ske senest 24 timer før sessionens start – ellers opkræves det fulde beløb. Klienten har altså mulighed for at fortryde sin booking helt frem til et døgn før.
Jeg har dog forståelse for akut opstået sygdom og vurderer situationer individuelt med et åbent og medmenneskeligt blik.
Ved ydelser, der betales på forhånd – som fx 1:1-forløb, kvindecirkler eller workshops – har klienten 14 dages fortrydelsesret fra betalingsdatoen.
Hvis en betaling er bindende og ikke refunderes, fremgår dette tydeligt ved tilmelding.
Privatlivspolitik
Persondata, som jeg håndterer
Når du kontakter mig med en forespørgsel om en 1:1 session, 1:1 forløb, kvindecirkel eller workshop, får jeg adgang til personfølsomme oplysninger. Jeg lægger stor vægt på beskyttelse af dine personlige oplysninger.
-
Navn, mailadresse og eventuelle andre kontaktoplysninger modtaget via mail (www.one.com) eller kontaktformular via min hjemmesideudbyder (wix.com)
-
Normal mailkorrespondance samt Instagramkorrespondance med klienter.
Sådan håndterer jeg data
-
Navn og mailadresse lagres i mailprogrammets adressebog. Normalt gemmes telefonnummer kun i mailkorrespondancen, det oprettes kun med dit navn i telefonen, hvis vi har haft telefonkontakt.
-
Mailkorrespondance opbevares i et år jf. bogføringsloven i Danmark.
-
Dine informationer opbevares desuden online på trello.com på min personlige profil, som kun jeg har adgang til. Disse opbevares fra du booker en 1:1 session og frem til sessionen er afholdt og du har fået tilsendt dit horoskop samt eventuel lydfil fra vores session. Hvis du tilmelder dig en kvindecirkel eller en workshop, opbevares dine informationer ligeledes online på trello.com på min personlige profil. Disse opbevares fra du tilmelder dig en kvindecirkel eller workshop, og frem til denne er afholdt.
Dine rettigheder
Du kan altid bede om at få oplyst, hvilke oplysninger jeg har om dig. Du har ret til at bede mig om at slette alle dine persondata. Du har også ret til at bede mig om at opdatere de oplysninger, jeg har om dig (jeg håber tilmed, at du gør det!).
Når du benytter kontaktformularen
Når du benytter kontaktformularen på min hjemmeside, behandler jeg de angivne personoplysninger med det formål, at kunne vende tilbage på henvendelsen.
Der indsamles generelle kontaktoplysninger i form af navn, e-mail og telefonnummer. Derudover beder jeg om en besked, der kan uddybe hvad henvendelsen drejer sig om. Der indsamles alene personoplysninger, som du som besøgende selv afgiver.
Vedrørende cookies
Min hjemmeside anvender cookies. Når du besøger min hjemmeside, vil der som regel blive indsamlet nogle oplysninger om dig, som jeg kan bruge til at forbedre mit indhold. F.eks er det interessant for mig at følge med i, hvilke sider på min hjemmeside, der får mest trafik, fordi det fortæller mig noget om, hvilke emner mine potentielle kunder er mest interesseret i. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af min hjemmeside.
Cookies, er en fil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og evt. målrette annoncer.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte Google Analytics, Youtube o.lign.
Udgiver
Websitet ejes og publiceres af:
Amalie Brohus
+45 22 76 82 12